Disse salgs- og leveringsbetingelser (herefter ”Betingelserne”) gælder for alle forbrugerkøb foretaget i vores webshop på vores hjemmeside www.meandaudrey.com. Betingelserne finder også anvende på den efterfølgende levering af de købte smykker.

Vi anbefaler, at du læser Betingelserne igennem, inden du foretager køb i vores webshop.

1. Kontaktoplysninger

Hjemmesiden og webshoppen ejes af:
Nobilis ApS
Adresse: 2900 Hellerup, Strandvejen 163, 2. tv.
CVR-nr. 17641948
(herefter ”Me & Audrey”, ”os” eller ”vi”).

Du kan kontakte os på:
Christian IX’s Gade 7
1111 København K
E-mail: rikke@meandaudrey.com
Telefon: +45 20 95 41 51

Vores fysiske butik ligger på Christian IX’s Gade 7, 1111 København K, som du skal være velkommen til at rette henvendelse til, hvis du har spørgsmål, klager eller lignende angående køb foretaget på vores webshop. Du kan også returnere smykker, som du har købt på vores webshop.

2. Afgivelse af ordrer

2.1 Når du har afgivet din ordre i vores webshop, sender vi en strakskvittering pr. e-mail med en bekræftelse på, at vi har modtaget din ordre. Strakskvitteringen er ikke en ordrebekræftelse, og vi er ikke bundet af ordren ved afsendelse af strakskvitteringen. Der er først indgået en bindende aftale mellem dig og Me & Audrey, når du modtager en ordrebekræftelse pr. e-mail på, at vi har bekræftet at være bundet af ordren. Ordrebekræftelsen kan desuden indeholde leverings- og ”Track & Trace”-oplysninger. Alternativt modtager du en e-mail med ”Track & Trace”-oplysninger, når vi har afsendt din ordre.

2.2 Du er ansvarlig for, at de kontaktoplysninger, fx e-mailadresse, som du afgiver i forbindelse med din ordre, er korrekte. Dette skyldes, at vi ikke kan kontrollere dine afgivne oplysningers rigtighed.

2.3 Me & Audrey forbeholder os ret til ikke at acceptere din ordre, hvis vi fx ikke er i stand til at opnå betaling eller hvis vi ikke har flere eksemplarer af det smykker, som du har afgivet din ordre på. Herudover forbeholder vi os ret til ikke at acceptere din ordre, hvis ikke du opfylder de kriterier, der er anført i disse Betingelser.

2.4 Vi hæfter ikke over for dig eller andre, hvis vi (i) trækker et smykke fra vores hjemmeside og webshop, uanset om smykket er blevet solgt, (ii) afviser at efterkomme en ordreafgivelse eller (iii) indstiller en handel efter ekspedition er påbegyndt.

3. Priser

3.1 Alle vores priser på hjemmesiden er angivet i danske kroner og er inklusive moms og øvrige afgifter, men eksklusive fragt.

3.2 Det er prisen, som fremgår af vores hjemmeside og webshop på det tidspunkt, hvor afgiver din ordre, der er gældende. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der er tale om fejl i prisen, herunder slåfejl mv.

4. Betaling

4.1 Me & Audrey accepterer følgende betalingsmåder i vores webshop: Dankort, VISA/Dankort, VISA Elektron, Euro/MasterCard, MobilePay samt øvrige betalingsmåder, der oplyses om på hjemmesiden. Vi trækker beløbet fra din konto i forbindelse med afsendelsen af din ordre.

4.2 Vi træffer alle passende foranstaltninger for at sikre vores hjemmeside og webshop. Alle betalingstransaktioner på hjemmesiden behandles gennem en sikker online-betalingsløsning, der krypterer dine betalingsoplysninger i et sikkert host-miljø. Derudover vil vi træffe alle passende foranstaltninger, som vi har rådighed over for at opbevare dine ordre- og betalingsoplysninger sikkert, men vi hæfter ikke for eventuelle tab, som du måtte lide, hvis en tredjemand skaffer sig uautoriseret adgang til eventuelle data, som du måtte afgive, når du besøger eller gennemfører ordreafgivelser på hjemmesiden og webshoppen.

5. Levering og fragt

5.1 Vi leverer til alle lande, som fremgår af vores hjemmeside.

5.2 Vi bestræber os på at afsende din ordre inden for tre dage efter, at vi har sendt dig en ordrebekræftelse (forudsat smykket er på lager).

5.3 Standardleveringstid er 3-5 hverdage. Du vil kunne følge din ordre via det ”Track & Trace”-nummer, som vi sender til dig i ordrebekræftelsen eller den e-mail, som du modtager i forbindelse med afsendelse af din ordre.

5.4 Din ordre leveres i overensstemmelse med den leveringsmetode, som er angivet i forbindelse med afgivelse af din ordre.

5.5 Prisen for forsendelsen vil fremgå i forbindelse med afgivelse af din ordre.

6. Fortrydelsesret og returnering af smykker

6.1 Når du har foretaget et køb via vores webshop, har du 14 (fjorten) dages fortrydelsesret regnet fra den dato, hvor du har modtaget smykket.

6.2 Hvis sidste dag i nævnte 14-dages periode er en helligdag, lørdag, søndag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Fristen er overholdt, hvis du sender meddelelse om at gøre fortrydelsesretten gældende før udløb af tidsfristen.

6.3 Bemærk venligst, at du ikke kan udøve fortrydelsesretten ved blot at nægte at modtage varen eller ved at undlade at afhente den ved det valgte leveringssted, såfremt smykket ikke er blevet leveret direkte til den adresse, som du har anført som leveringsadresse.

6.4 Din udøvelse af fortrydelsesretten er ikke betinget af, at du angiver en bestemt grund til, at du vil udøve din fortrydelsesret. Vi vil dog sætte pris på, hvis du vil tage dig tid til at angive, hvorfor du vælger at udøve fortrydelsesretten, fx at smykket ikke passer, at det ser anderledes ud, end du havde regnet med mv.

6.5 Du kan udøve fortrydelsesretten ved at sende en e-mail til rikke@meandaudrey.com eller et brev til Me & Audrey, Christian IX’s Gade 7, 1111 København K.

6.6 Du kan også vælge af anvende den nedenstående standardfortrydelsesformular:

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til Me & Audrey, Christian IX’s Gade 7, 1111 København K, Danmark, e-mail: rikke@meandaudrey.com. 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende produkter: 

              Ordrenummer:__________________

              Bestilt den __/__/__ og modtaget den __/__/__

              Forbrugerens navn:

              Forbrugerens adresse:

Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir) ______________________

Dato ______________________

Du bedes venligst sende fortrydelsesblanketten pr. brev eller e-mail til følgende adresse:

Me & Audrey ApS
Christian IX’s Gade 7
1111 København K
Danmark
E-mail: rikke@meandaudrey.com

 

6.7 Hvis du gør brug af din fortrydelsesret, skal du efterfølgende returnere smykket til os. Du afholder selv de forsendelsesomkostninger, som er forbundet hermed, samt øvrige direkte omkostninger ved tilbageleveringen.

6.8 Du skal returnere smykket senest 14 (fjorten) dage efter, at du har givet os besked om din fortrydelse af købet.

6.9 Produktet skal returneres til følgende adresse:
Me & Audrey ApS
Christian IX’s Gade 7
1111 København K
Danmark

6.10 Du kan også vælge at tilbagelevere smykket fysisk tilbage på ovenstående adresse inden for vores almindelige åbningstider, som du kan se på vores hjemmeside.

6.11 Vi kan kræve dokumentation for, at smykket er afsendt inden fristens udløb. Hvis smykket sendes, skal den være pakket forsvarligt under hensyntagen til smykkets særlige karakter. Du bærer ansvaret for smykket under transporten og er ansvarlig for, at smykket når frem i ubeskadiget stand. Vi anbefaler derfor, at du altid gemmer dine forsendelseskvitteringer og et eventuelt ”Track & Trace”-nummer.

6.12 Returnerede smykker skal være ubrugte, i god og ubeskadiget stand og skal returneres i original emballage, hvis den fulde købspris skal tilbagebetales til dig. Hvis returnerede smykker er beskadigede eller viser tegn på brug, udover hvad der er nødvendigt for at fastslå smykkets art, egenskaber og den måde, smykket fungerer/anvendes på, eller uden den originale emballage, hæfter du for forringelse af smykkets værdi, herunder udgiften til en ny emballage. Du kan således helt eller delvist miste retten til at få tilbagebetalt den fulde købspris. Vi anslår en eventuel værdiforringelse ud fra en konkret vurdering af det returnerede smykke.

6.13 Hvis du fortryder dit køb i overensstemmelse med Betingelserne, tilbagebetaler vi købsprisen sammen med de oprindelige forsendelsesomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering), fratrukket en eventuel værdiforringelse.

6.14 Betaling for smykket bliver tilbageført snarest muligt og under alle omstændigheder senest 14 (fjorten) dage efter vores modtagelse af din meddelelse om fortrydelse. Vi forbeholder os dog ret til at tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget smykket/smykkerne retur til gennemsyn, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at smykket er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.

6.15 Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du benyttede til betaling af ordren. Hvis du fx har betalt med et betalings- eller kreditkort, vil beløbet blive tilbageført til det kort, du benyttede til betaling af købet. Hvis du helt eller delvist har betalt dit køb med et gavekort, vil vi sende dig et nyt gavekort på et beløb svarende til værdien af de produkter, du har returneret, dog ikke ud over det beløb, som gavekortet udgør på ordren.

7. Mangler

7.1 Når du har købt et smykke af os via vores webshop, har du reklamationsret efter gældende lovgivning. Det betyder, at du enten kan få smykket repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, alt afhængigt af den konkrete situation, hvis smykket var defekt ved købet.

7.2 Hvis fejl eller skader opstår efter levering af smykket til dig, fx gennem anvendelse af smykket på måde, hvortil det ikke er beregnet, forkert anvendelse, misbrug eller anden skadevoldende adfærd eller udefrakommende skader, bortfalder reklamationsretten.

7.3 Hvis du opdager fejl eller mangler ved det købte smykke, bedes du reklamere på telefon, ved brev eller e-mail til rikke@meandaudrey.com. Du kan også henvende dig i vores butik inden for normal åbningstid.

7.4 Hvis du reklamerer inden for to (2) måneder efter, at du har opdaget af fejlen/manglen, anses reklamationen altid for at være rettidig. Din reklamation skal altid fremsættes senest to (2) år efter leveringsdatoen.

7.5 Du bedes venligst oplyse dit ordrenummer samt beskrive manglen på dit smykke. Når vi har modtaget din henvendelse angående en reklamation, kontakter vi dig, så vi kan aftale nærmere om forsendelse/indlevering af smykket til os.

7.6 Hvis du sender smykket retur med post/fragt, bør du altid få stemplet og underskrevet en den vedlagte post-/forsendelseskvittering på posthuset eller fragtfirmaet, når du indleverer pakken. Dette er dit bevis for, at smykket er sendt retur til os, og gør dig ansvarsfri i tilfælde af, at smykket ikke dukker retmæssigt op hos os. Du skal gemme din forsendelseskvittering og eventuelt ”Track & Trace”-nummer, indtil du har modtaget information fra os om, at det returnerede smykke er modtaget og behandlet.

8. Klagemuligheder

8.1 Hvis du ønsker at klage over smykker eller øvrige produkter, som du har købt hos os, skal du altid være velkommen til at rette henvendelse til os. Så forsøger vi at finde en løsning i fællesskab.

8.2 Du er dog som forbruger også berettiget til at klage til Center for Klageløsning (og efterfølgende Forbrugerklagenævnet, hvis der ikke findes en løsning hos Center for Klageløsning). Du bedes dog være opmærksom på, at der alene kan klages til Center for Klageløsning, hvis prisen på smykket eller et andet produkt, som du ønsker at klage over, overstiger et vist beløb (som udgangspunkt 1.050 kr., dog ikke over 100.000 kr. (2020-grænser)). Vær opmærksom på, at Center for Klageløsning kan afvise din klage, hvis ikke du forinden først har reklameret til os.

Klage over smykker eller andre produkter købt af os, kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via klageportalen på www.naevneneshus.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr.

9. Beskyttelse af personoplysninger

9.1 I forbindelse med din afgivelse af ordrer, vores håndtering heraf og øvrige forhold, som følger af disse Betingelser, behandler vi dine personoplysninger, som vi indsamler via vores hjemmeside og webshop. Al indsamling og behandling sker i overensstemmelse med vores persondatapolitik, som du finder her.

10. Ansvarsbegrænsninger

10.1 Der er udvist stor omhyggelighed i udarbejdelsen af indholdet på vores hjemmeside for at sikre, at alle smykker og øvrige produkter og vilkår er nøjagtigt beskrevet. Der kan dog af og til forekomme tekniske unøjagtigheder og fejl. Der kan ligeledes forekomme små afvigelser i gengivelsen farver eller i tekstbeskrivelserne. Da de konkrete farver afhænger af din skærm, hvorpå billederne af vores smykker og øvrige produkter vises. Mindre farveafvigelser betragtes derfor ikke som en mangel som defineret i købeloven. I det omfang loven tillader det, hæfter vi hverken for direkte eller indirekte krav i forbindelse med nøjagtigheden af de oplysninger, der optræder på vores hjemmeside.

10.2 Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader.

10.3 Vores ansvar er under alle omstændigheder begrænset til købsprisen på det smykke eller øvrige produkt, du har købt.

11. Lovvalg og værneting

11.1 Alle aftaler om køb via vores hjemmeside og webshop indgås i København, Danmark. Betingelserne og ethvert køb foretaget på hjemmesiden og webshoppen er underlagt dansk ret, dog undtaget danske lovvalgsregler og CISG.

11.2 Enhver tvist eller krav, som udspringer af Betingelserne eller køb foretaget på vores hjemmeside og webshop, skal indbringes for de danske domstole.